EquineTRP v/Trine Andersen

IHMT behandler (Intuitiv Heste Massør Terapeut).
Behandlinger og priser

Helhedsorienteret behandling af din hest

Jeg tilbyder behandling af heste med udgangspunkt i klassisk hestemassage kombineret med blide teknikker, der arbejder både direkte og indirekte med hestens krop. Metoderne er nænsomme, men effektive – og de skaber mærkbare resultater.

Behandlingen hjælper med at løsne spændinger og afspænde muskler, sener, bindevæv og fascier – områder som ofte bliver belastede i takt med, at heste bliver redet, trænet eller bare lever i samspil med mennesker.

Jeg arbejder med hele hesten – både fysisk og mentalt – og tager højde for dens hverdag, miljø og træningssituation. Målet er ikke kun at lindre symptomer, men at finde og adressere de bagvedliggende årsager, så hesten kan opnå balance, frihed og velvære i både krop og sind.

Hesten er med hele vejen
Behandlingen foregår i hestens tempo. Den er en aktiv medspiller i processen, hvilket skaber tryghed og forstærker effekten. Når heste oplever smerter, eller tidligere har haft dårlige erfaringer, kræver det tålmodighed og nærvær – og det giver resultater, selv hos de heste der normalt ikke bryder sig om behandling.

Hvad kan behandlingen hjælpe med?

* Bedre balance og bevægelse i volten
* Uønsket adfærd (som at stejle, bukke, løbe, ryste på hovedet m.m.) – ofte forårsaget af smerte
*Problemer med galop og trav – fx hos islændere med lændeproblemer
* Manglende energi eller overstimulering
* Stive bevægelser og manglende overgang mellem gangarter
* Rygproblemer og spændinger fra sadeltryk
* Mistanke om mavesår eller skjulte smerter (henviser til dyrlæge ved tegn)
* Afspænding af SI-led, organer og nervesystem
* Deltagelse i genoptræning efter skade, sygdom eller pause
* Generel vedligeholdelse for at forebygge stivhed og skader

Uanset om din hest har brug for en forebyggende massage eller en mere målrettet indsats, kan behandlingen bidrage til øget bevægelighed, mindre smerte og større ridelyst.

Tværfagligt samarbejde
For at opnå det bedste forløb, samarbejder jeg gerne med andre fagpersoner. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at inddrage f.eks. dyrlæge, sadelmager, tandlæge, smed, træner eller foderkonsulent. Det vigtigste er altid at komme hele vejen rundt om hestens behov.

Metoder og teknikker
Min tilgang kombinerer flere metoder, herunder:

* Traditionel hestemassage
* Functionel Indirect Technique (FIT) – en blid metode, der arbejder med nervesystemet
* Myofascial release
* Udstrækning og mobilisering
* Healing